Friday, 21 December 2012

The tale of the green hotpants...

For nylig var jeg på test shoot med den søde og talentfulde Christian Strøm.
På 4 timer formåede vi at skifte tøj og hår ca. 6 gange. Og det synes jeg er okay gået.
Jeg håber stdaig på et mere koordineret shoot med netop ham da vi stilmæssigt rammer hinanden udmærket og arbejdstempoet er hurtigt.
Christian fik redigeret i alt ikke mindre end 16 billeder hvor højst en 8 stykker var planen. Billederne blev mig endda tilsendt kun 2 dae efter shootet. Udover et godt stykke arbejde i det hele taget, fortjner det beundring og anderkendelse af overmenneskeligt overskud.
Shootet er mest inspireret af lysten til at lave noget fedt uden rammer og indsigelser fra andre end de tilstedeværende.
Nedenunder er 8 af billederne.
Make-up'en stod dejlige Lina Maarouf for og håret er stylet af dygtige Danni Sigen.
Alt tøj og alle smykker tilhører undertegnede.
Enjoy hvis du synes det rager dig.
Jeg frabeder mig hurtigt kommentarer om at mine grønne shorts er for lange. Jeg er klar over det og er i øjeblikket i færd med at få lagt dem op.
                 





Sunday, 16 December 2012

Anne Sofie Madsen Pop-Up Gallery hos B56


Forleden var jeg mutters alene til B56 Stores Anne Sofie Madsen Pop-Up Gallery for at dække aftenen for Astonish Magazine og forelskede mig lidt.
Aftenens omdrejningspunkt, udover provokerende smukke og stilige københavnere, var Madsens Sedna kollektion med fokus på hendes hjemmelavede illustrationer og det kan jeg godt forstå.

Madsens kunstneriske udfoldelser mindede mig om en kvindelig Tim Burtons, der drog øjet i deres retning. Der var noget gotisk over dem, som udfordrede de sarte farver og den voluminøse tekstur, der optrådte som gennemgående tema i næsten alle klæderne. Jeg oplevede en følelse som jeg genkendte fra bl.a. mit forhold til Tim Burton, der straks gav mig lyst til at tilbringe tid i Madsens hjerne og udforske de afkroge illustrationerne og tøjet, der bar dem, kommer fra.
Tøjet henleder faktisk lidt på tanker om Stine Ladefogeds designs ift. silhuetten og farvevalget og det siger jo kun gode ting om the up-comings i Danmark.
Og girl power!

Artiklen blev skrevet relativt hurtigt og er på siden nu.

Forordene skal Aram Ostadian-Binai have kredit for, men selve artiklen og billederne er mine og kan ses her:

Så meget som jeg elsker disse events, hader jeg at tage til dem uden at have en kompagnon ventende et eller andet sted i hjørnet. Helst en, der ikke ved synderligt meget om den slags og derfor synes det er super spændende at deltage. Det booster ligesom selvværdet at vide mere om noget end andre.
Her begår jeg regelbrud da det jo er textbook fashionista altid at have en identisk veninde, panseksuel ven eller fabelagtig homodreng under armen når man møder op til mode events.
Når man er berøvet den luksus, er der af rent strategiske grunde selvfølgelig ikke andet for end at se uhyre travl og dybt optaget ud. Heldigvis ender det for mit vedkommende tit med at jeg rent faktisk går fra at virke til at være pga. kvaliteten af diverse events. Og som det fremgår i artiklen, var dette ingen undtagelse!





Afslutningsvis rendte jeg på Pernille, som skriver for Soundvenue og vi benyttede lejligheden til at udveksle streetsyle.

http://www.soundvenue.com/style/2012/12/02/se-street-style-fra-anne-sofie-madsens-popupgalleri?featurepage=9#p